|
I P. Chr. Asbjørnsens norske versjon av den opprinnelig svenske
boka Om Ulve- og Rævefangst, en Beskrivelse over forskjellige
Maader, hvorpaa man i Sverige fanger, jager og skyder Ulv og Ræv, fra
1840, forklares ulvefangst med saks: "Ulvens omstreifende Levemaase,
dens mindre fine Lugtorganer, formedelst hvilke den ikke saaledes som
Ræven, har Evne til i det Fjerne at opveire sit Bytte, og lang Vei
følge dets Spor, men maaaske dog mest dens Trang til større Rov og
deraf følgende Ligegyldighed for de mindre Smuler, som Ræven
omhyggelig opsøger, ere Aarsager, der gjøre Ulvefangst med Sax mindre
heldig; hvorimod Saxen, naar den rigtig behandles og udlægges, vist af
alle Midler til at fange Ræv med, er det hensigtsmæssigste."Skulle det
likevel settes saks etter ulv var det beste å bruke "til Lokkebede
(...) Hoveder af mindre Dyr, saasom Katter, Harer, osv., eller også et
Stykke halvraadent Kjød, hvor man slæber og kaster mindre
Stykker rundtomkring Stedet."
|
|