"Ulvejagt paa Skie" (1840) ble beskrevet av Asbjørnsen: Det skulle være kaldt og mye tørr snø. Jegerne skulle bruke "Østerdals Skie" en lang og en kort, og to staver, den ene med trinse, den andre var et spyd. Staven skulle kastes "naar man nærmer sig Dyret". "Oftest indhentes Ulven af sine Forfølgere, naar den begir sig ud over en lang, enten med rum Skov bedækket, eller aldeles aaben Bakke, thi da farer Skiløberen afsted med utrolig hastighed. Naar ulven seer, at den ikke kan undkomme, veder den sig om til Forsvar og feldes da med nogle Spydstik."

Den letteste måte å fange ulv på var å drepe ungene i hiet og Rasch gjenga i 1862 denne beskrivelsen av et ulvehi:

En Skoveier i Moss Fogderi, i hvis Skove Ulve ofte have sit Tilhold, har forsikret mig, at det, når man har lært Ulvens Sædvaner at kjende, i Regelen er let at finde dens Hide. Den vælger dertil skovkledte Bakke- eller Fjeldskraaninger, der vende mod Syd eller Øst; idet den især fører sine Unger ud i Morgensolen. Levninger af Been og et temmelig stærkt Traak antyder Nærheden af Hidet. Han havde imidlertid gjort den Erfaring, at Ulven ligesom Ræven undgaar at røve i Nærheden af sit Hide, saalænge Ungerne der have Tilhold, og at han derfor har havt Faar og Ungfæ gaaende uden Vogter i Nærheden af Hidet, uden at han en eneste Gang om Sommeren har mistet noget Dyr, men naar Ungerne om Høsten blive saa store, at de selv begynde at røve, ere Faarene udsatte for deres Angreb.