Indledende bemærkninger

Befolkningsstatistiken og særlig den Del af samme, der beskjæftiger sig med Folketællingerne, er den vigtigste Gren af den hele Statistik. Saa vist som et Lands største Rigdom er det Folk, der bygger og bor inden dets Grændser, saa vist er dette Folk selv, i sin samfundsmæssige Organisme, den vigtigste Gjenstand for al statistisk Forskning. De øvrige Grene af Statistiken beskjæftige sig hver med sin særskilte Side af den menneskelige Virksomhed eller af de menneskelige Tilstande, men Befolkningsstatistiken har mere umiddelbart Mennesket selv til sin Gjenstand og danner derfor al Statistiks Kjerne. Og dette ikke alene ved den Betydning, som Befolkningsstatistikens Resultater have i sig selv, men fordi Folketællingerne tillige danne Grund-laget for den øvrige Del af Statistiken, idet Folkemængden ved enhver statistisk Undersøgelse er det vigtigste Sammenligningsled, og Befolkningen -- middelbart eller umiddelbart -- er det Midtpunkt, hvori den hele statistiske Forskning samler sig.

Folketællingerne ere af gammel Oprindelse.

Den ældste, os overleverede, er den, der blev foretaget af Moses i det andet Aar efter Udgangen af Ægypten, og som omfattede alt Mandkjøn fra 20 Aar og derover ( 4 Moseb. Kap. 1). I den hellige Skrift omtales foruden denne flere andre Tællinger af det israelitiske Folk, saaledes i 4 Moseb. Kap. 26, 2 Sam. Kap. 24, Esra Kap. 2, Nehemia Kap. 7.

I Ægypten anordnede Amasis ( 6te Aarhundrede før Chr. ) aarlige Folke-tællinger1. Ligeledes er der bleven holdt Folketællinger i Athen og flere andre af de græske Republiker.

I Rom anordnedes en Folketælling for første Gang af Servius Tullius, den 6te romerske Konge (578-534 før Chr.), hvilket Livius roser med følgende Ord: "Servius censum instituit rem saluberrimam tanto futuro Imperio" (Liv. IV. lib. 1.)2. Paa Republikens Tider gjentoges disse Folketællinger hvert femte Aar. Efter en høitidelig til det hele Folk rettet Opfordring havde enhver selvstændig Romer at fremmøde for Censorens Stol i Villa publica paa Marsmarken og at angive sit fuldstændige Navn, sin Faders Navn (eller, hvis han var Frigiven, sin Patrons), sin Alder og Bopæl, fremdeles Navn, Kjøn og Alder for hvert Familielem, samt de enkelte Census undergivene Bestanddele af Formuen, altsammen offentlig og under Ed. Ved Siden af Censor sad et stort Antal Hjælpere og Skrivere, som indførte samtlige Op-gaver i Lister, hvilke da senerehen tjente som Grundlag for de statistiske Sammenstillinger, som Statsstyrelsens forskjellige Formaal paakrævde.

Alle kjende vi den store og mærkelige Folketælling, der foregik ved Begyndelsen af vor Tidsregning, da efter Keiser Augustuss Befaling "al Verden skulde indskrives i Mandtal, og alle gik for at lade sig indskrive hver i sin egen Stad." Den sidste bekjendte romerske Folketælling afholdtes under Keiser Vespasian Aar 74 efter Chr., men er ikke bleven fuldstændig opbevaret. Derimod skulle Resultaterne af den Aar 48 efter Chr. af Keiser Claudius foretagne Folketælling endnu forefindes i sin Helhed3.

I Middelalderens urolige og uordnede Tider er der neppe i nogen af de europæiske Stater bleven holdt Folketælling. Først i det 16de og 17de Aarhundrede tog de igjen sin Begyndelse i enkelte Stater, saaledes i Kanton Zürich, i Frankrige, i Preussen, i Kurhessen4 og i Spanien5. I Norge blev der i Aarene1660 og 1662 foretaget en Tælling af samtlige Mandspersoner over 12 Aar, hvis Resultater findes meddelte i "Norsk Tidsskrift for Videnskab og Literatur" for 1848 samt i Kristiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1874.

Fra den sidste Halvdel af det 18de Aarhundrede haves Folketællinger for Danmark, Island, Færøerne, Norge, Sverige, Finland, Preussen, Kurhessen, Waldeck, Frankfurt, Østerrige, Frankrige, Spanien, Italien samt de Forenede Stater i Nordamerika, der i sin Konstitution optog en Bestemmelse om, at der skulde holdes Folketælling hvert 10de Aar. I England besluttede Parlamentet i 1753, at der skulde holdes en Folketælling, men den blev ikke iværksat før i 18016. Skotlands Folkemængde blev for første Gang nogenlunde nøiagtig opgjort 1755 ved Hjælp af Opgaver meddelte af Geistligheden7. Dog synes Tællingsmethoden i de fleste Lande at have været meget ufuldkommen, og i nogle af dem fortjener den anvendte Fremgangsmaade neppe Navn af Folketælling8. En Undtagelse herfra danner de skandinaviske Lande, navnlig Sverige, hvis Folketal kjendes for hvert Aar siden 1748.

I dette Aarhundrede er Folketællingerne bleven indført i alle civiliserede Lande, ligesom ogsaa Folketællingsmethoden næsten overalt er bleven be-tydelig forbedret, navnlig som Følge af de Forhandlinger, der have fundet Sted paa de siden 1853 begyndte internationale statistiske Kongresser.

Kundskaben om Jordens Befolkning staar imidlertid endnu meget tilbage, og der er endnu umaadelige Strækninger, hvis Folkemængde alene kan an-sættes efter et løst Skjøn. Hvor lidet vi endnu ved om den nulevende Slægt, end sige om tidligere Generationer, vil sees deraf, at ikke engang Halvparten af Jordens antagelige Folkemængde -- 685 Millioner af 1456 -- kjendes paa Grundlag af virkelige Folketællinger. Af de 316 Millioner, som ifølge Behms og Wagners aarlige Sammenstillinger tillægges Europa, er vistnok kun 8 Millioner, d. e. hovedsagelig Tyrkiets og Bulgariens Befolkning, ansat efter Skjøn, og for Amerikas og Australiens Vedkommende staar Forholdet næsten ligesaa godt. Men af Asiens 835 Millioner er alene 269 Mil-lioner statistisk konstateret, deraf 194 Mill. i de britiske Besiddelser og 34 Millioner i Japan: thi den Folketælling, der i 1812 blev holdt i Kina, og ifølge hvilken dette Land dengang skulde have havt 363 Mill. Indbyggere, er, endog bortseet fra den Omstændighed, at man intet ved om Udførelsesmaaden, i ethvert Fald nu for gammel til at bygge noget paa. End daarligere staar det til med vort Kjendskab til Afrika, af hvis til 206 Millioner an-slaaede Folkemængde endog kun 12 Millioner kjendes paa Grundlag af Folketællinger. Det er jo endnu i friskt Minde, hvorledes Stanley paa sin berømte Opdagelsesreise igjennem det mørke Fastland ved Kongos Bredder traf folkerige Lande, om hvis Tilværelse man i vor civiliserede Verden end ikke havde den mindste Forestilling. Saa lidet kjender man endnu i vore Dage til selve Menneskeslægten.

Undersøger man nærmere Beskaffenheden af de Folketællinger, som i den senere Tid ere blevne udførte, vil man derhos finde, at flere af den lide af betydelige Mangler. I Rusland er saaledes Opgjøret af Folketallet kun for Byernes samt for endel Gouvernementers Vedkommende bygget paa nøiagtig Tælling af Indbyggerne, idet Folketallet forøvrigt beregnes efter Befolkningsregistre, der holdes à jour ved Hjælp af Opgaver over Folkemængdens Bevægelse og som i dette Land vistnok paa mange Steder ikke ere synderlig nøiagtige9. Hertil kommer, at Folketællingerne i de forskjellige Lande tildels holdes i forskjellige Aar, saa at Sammenligningen mellem dem forstyrres ved de i Mellemtiden indtraadte Forandringer. Først naar Folketællingerne i de forskjellige Lande blive foretagne i samme Aar, paa samme Aarstid og efter samme System, ville de internationale Sammenligninger angaaende Folkemængden kunne tilfredsstille de Fordringer, man i vore Dage er berettiget til at stille til samme. I Henseende til Folketællingsaaret synes nu flere og flere Stater at ville slutte sig til den af de internationale statistiske Kongresser anbefalede Regel at afholde Folketælling hvert 10de Aar, og da i det Aar, hvis sidste Ziffer er 0 ; men endnu mangler der meget paa, at denne Regel er bleven gjennemført.

Foruden det ovenfor omtalte Mandtal fra Aarene 1660-1662 er der her i Norge bleven afholdt 9 fuldstændige Folketællinger, nemlig den 15de August 1769, den 1ste Februar 1801, den 30te April 1815, den 27de November 1825, den 29de November 1835, samt den 31te December 1845, 1855, 1865 og 1875. Saavel i Henseende til Tællingernes Nøiagtighed som i Henseende til Bearbeidelsens Omfang indtager vort Fædreland en hæderlig Plads i de civiliserede Staters Række. Vort Lands eiendommelige Forhold baade vanskeliggjør og letter Folketællingernes Udførelse. Paa den ene Side gjør den spredte Bebyggelse selve Indhentelsen af Opgaverne overmaade besværlig i vort vidstrakte Land, hvorfor ogsaa Udgifterne ved enhver Folketælling blive forhodsvis betydelige. Men paa den anden Side indeholde vore enkle og let overskuelige Forhold i Forbindelse med Folkets Kulturstandpunkt og den gode og faste Ordning af Administrationen værdifulde Betingelser for Opnaaelsen af nøiagtige Resultater. Som en særskilt Fordel i denne Henseende maa deshos fremhæves den gode Bistand, man har havt i Skolelærerne paa Landet, af hvilke de fleste have været ganske vel kjendte i den lille Kreds, hvis Folkemængde de have havt at tælle.

Idet jeg for dem, der maatte ønske mere specielle Oplysninger angaaende den Fremgangsmaade, der er bleven befulgt ved vore Folketællinger og særskilt ved den heromhandlede, henviser til, hvad derom af Sekretær N. R. Bull i Slutningen af dette skrift er meddelt, gaar jeg over til Fremstillingen af Folketællingens vigtigste Resultater i følgende Afsnit:

I. Befolkningens samlede Størrelse og dens geografiske Fordeling ;

II. Befolkningens Fordeling i Huse og Husholdninger;

III. --- -- efter Kjøn, Alder og ægteskabelig Stilling;

IV. --- -- -- Livsstilling og Næringsvei;

V. --- -- -- Nationalitet og Fødesteder;

VI. --- -- -- Trossamfund, samt endelig;

VII. Oplysninger om Antallet af Blinde, Døvstumme og Sindssyge.

Folkemængdens Tilvæxt vil derimod ikke blive behandlet i nærværende Skrift, da Fremstillingen deraf finder en mere passende Plads ved Behandlingen af Folkemængdens Bevægelse.

1. Efter Herodots og Diodors Beretninger. - Disse og de fleste af de følgende Meddelelser om ældre Folketællinger ere hentede fra en Afhandling af Dr. F. X. v. Neumann-Spallart i det i Wien udkommende Statistische Monatschrift 1879.

2. ?: Servius indstiftede Census, en særdeles hensigtsmæssig Ting for det saa stort vordende Rige.

3. Efter et Foredrag af Dr. E. Engel trykt i Zeitschrift des Køn. Preuss. Stat. Bur. Februar 1862.

4. Haushofer: Lehrbuch der Statistik, Wien 1872.

5. Statistique internationale: État de la Population, Stockholm 1875-76, page 24.

6. MCullochs British Empire, London 1851, I. S. 399.

7. Sammesteds S. 428.

8. Saaledes i Frankrige. Maurice Block, Handbuch der Statistik, Leipzigerudgaven 1879, S. 207.

9. Travaux du Congrès de St-Pétersbourg, S. 592.